Hej! Det mig den flotte person på billedet til venstre der snakker til dig!

 Ja mig!

Jeg hedder Svend Kløcker, og jeg er 18 år. Jeg er en ung atlet, der lever for at udfordre mig selv – ikke kun på løbebanen eller i vandet, men også i livet. Min historie er fyldt med op- og nedture, men hver eneste udfordring har formet mig til den, jeg er i dag: en person, der tror på, at vi alle kan finde styrke, uanset hvad vi står overfor. Gennem min rejse mod Ironman 2027 og mit projekt, Project Ironman2027, vil jeg inspirere andre – især unge – til at tale åbent om mental sundhed og bruge motion som en vej til trivsel.

Jeg har altid elsket sport. Som barn kastede jeg mig over forskellige aktiviteter, fra fodbold til håndbold. Først da jeg blev ældre fangede løb min interesse – der var et eller andet ved at sætte den ene fod foran den anden, mærke vinden mod ansigtet og slippe tankerne fri. I dag træner jeg til Ironman 2027 med Viborg Atletik og Motion som min klub, og i juni 2026 skal jeg til DM i halv jernmand. Min sportslige rejse har dog ikke altid været nem. En kompleks knæoperation krævede måneder af genoptræning, og lægerne sagde, at min fremtid afhang af min egen indsats. Jeg besluttede at kæmpe. I dag er jeg smertefri og stærkere end nogensinde.

Men min rejse handler ikke kun om sport. I 2021 mødte jeg for første gang psykiatrien. Jeg havde forsøgt selvmord tre gange på få måneder og fik en diagnose, som hverken jeg eller min familie forstod. Vi blev skubbet videre uden hjælp eller forklaring. 

I 2023 sagde jeg nok er nok – selvmordstankerne var tilbage, selvskaden ligeså, og jeg vidste, at hvis jeg ikke handlede nu, ville det gå galt. Jeg fik diagnosen angst, blev sat på sertralin og fik en klassisk psykotisk reaktion. Alt kollapsede. En privat psykolog mistænkte C-PTSD. Syv dage før jeg fyldte 18, fik jeg den endelige diagnose: paranoid skizofreni.

Jeg voksede op med en tæt relation til min familie, især min lillesøster, Silje, som er 10 år. Mine forældre er skilt, men jeg har altid haft deres støtte. Som barn var jeg nysgerrig, men forsigtig, og jeg havde en tendens til at mærke ting dybt – især uretfærdighed. Jeg har haft svært ved at finde min plads socialt, og jeg har følt mig anderledes, måske på grund af min følsomhed eller de oplevelser, jeg bar med mig. Men på efterskolen, som jeg afsluttede sidste år, fandt jeg et fællesskab, der betød noget. Jeg fik venner og jeg fik en plads i det sociale, som jeg følte mig komfortabel i.
Nu er jeg startet på gymnasie, og trods min frygt har det gentaget sig. Jeg er stadig på en rejse for at forstå mig selv – jeg arbejder aktivt med psykologer og psykiatrien for at håndtere min angst og paranoide skizofreni – men jeg ser det som en styrke, at jeg tør være åben om det.

Jeg er ikke en superhelt. Jeg er bare en 18-årig, der har stået i stormen og fundet en vej ud. Jeg har stadig dage, hvor det er hårdt. Men jeg har lært, at styrke ikke handler om at være perfekt – det handler om at blive ved. Gennem min hjemmeside og sociale medier deler jeg min historie, mine sejre og mine kampe, i håb om at inspirere dig til at finde din egen styrke.

Hop med på rejsen mod Ironman 2027, støt Project Ironman 2027, og lad os sammen gøre en forskel – for os selv og for andre.